I perioden op til det store klimatopmøde i København er det som om, klimadebatten stille og roligt accelererer. Regeringen og Dansk Folkeparti er også med på vognen og har netop vedtaget en pakke, som giver tilskud, hvis man ønsker at udskifte sit gamle oliefyr med fx. jordvarme eller solvarme. Det er da også en rigtig god ide, fordi man skåner miljøet for meget CO2.
Et jordvarmeanlæg er særligt effektivt om sommeren, fordi man her kun bruger varme til brugsvand, og derfor sparer rigtig meget ved at det gamle oliefyr ikke skal stå i tomgang. Kombinerer man endda med et solenergi-anlæg, så er man endnu mere effektiv.
Man skal dog huske, at anlægget bruger strøm, så vil man være helt ‘grøn’, så skal man sørge for at indkøbe vindmøllestrøm til at drive anlægget med. Man kan jo spørge sig selv om man så ikke bare lader andre bruge strøm fra kulfyrede anllæg, og det er da også en pointe, men især om natten er der overskud af strøm fra vindmøller, så her er man 100% grøn med en vindmølle/jordvarme-løsning.